| Køberrådgivning
I forbindelse med huskøb har sælger sandsynligvis
valgt at få lavet en Tilstandsrapport. Her skal du som køber
være opmærksom på, at du overtager sælgers
20 årige ansvar. Derfor kan det måske være en
fordel at få ejendommen eller Tilstandsrapporten gennemgået
af en uvildig bygningssagkyndig.
Tilstandsrapporten beskriver eksempelvis ikke noget om vedligeholdelsestilstand.
Her kan vi lave en vurdering af de snarligt nødvendigt vedligeholdelsesarbejder
på ejendommen. Vi kan også prissætte de skader,
der er beskrevet i rapporten.
Kontrol ved nybyggeri
Mange vælger for tiden at bygge egen bolig. Dette sker for
det meste gennem en bygmester, der leverer et nøglefærdigt
hus. Ikke alle bygmestre er lige seriøse, og i nogle tilfælge
bliver der bygget boliger med store byggetekniske fejl. Når
du senere ønsker at sælge boligen bliver der sikkert
udarbejdet en Tilstandsrapport, hvor de byggetekniske fejl vil blive
fundet; og huset har måske ikke den værdi du havde regnet
med. For under én promille af husets pris kan vi udføre
tilsyn med byggeriet, så de kedelige fejl undgås.
|