Energimærkning

Ved udarbejdelse af et energimærke bliver bygningen gennemgået af en godkendt energikonsulent. Det drejer sig om alle bygningsdele og installationer, som har betydning for ejendommens forbrug af varme, el og vand. Herefter udarbejdes der 2 dokumenter:

	Energimærke.
	Energiplan og dokumentation.

I energimærket bliver boligens energimæssige tilstand vurderet og der gives karakterer fra A til C, hvor A er bedst. Varme, el og vand vurderes hver for sig. Normalt er udgiften til opvarmning den største, derfor er varmeforbruget beskrevet mere detaljeret end forbrug af el og vand. Ved vurdering af varme er hver af karaktererne inddelt i yderligere 5 underkategorier fra 1 til 5, hvor 1 er den bedste - dvs. at skalaen for varme går fra A1 til C5.

På energimærket anfører energikonsulenten det beregnede årlige forbrug af f. eks. olie, naturgas eller fjernvarme og de samlede udgifter til opvarmningen. Ligeledes indeholder energimærket oplysninger om det beregnede forbrug af el og vand samt udgifter til dette.

Energimærker fra forskellige huse kan sammenlignes, fordi beregningerne bygger på forbruget hos en gennemsnitsfamilie i forhold til husets størrelse - og ikke på det dokumenterede forbrug hos den familie, der sælger huset.

På baggrund af vurderingen af husets forbrug af varme og el kan konsulenten beregne hvor meget CO2, der ledes ud i atmosfæren i forbindelse med energiforbruget. Resultatet angives i ton CO2 og er afhængigt af ejendommens opvarmningsform, isolering samt antallet og arten af el-forbrugende apparater. Miljøbelastningen afhænger derfor af flere faktorer. F. eks. vil et el-opvarmet hus belaste miljøet med mere CO2 end de fleste andre opvarmningsformer. Opvarmning via oliefyr vil belaste mere end opvarmning via naturgas, hvorimod energi fra en solfanger kun vil give en lille miljøbelastning. Ved fjernvarme vil miljøbelastningen være afhængig af det brændsel, der bruges på varmeværket. Flis, halm og lignende regnes for at være CO2 neutrale.

I energiplanen beskriver konsulenten sine forslag til forbedringer, der kan reducere forbruget af varme, el og vand, f. eks. yderligere isolering, isætning af lavenergiruder eller udskiftning af ældre hårde hvidevarer. Ligeledes beskrives her hvilke forudsætninger, der ligger til grund for energimærket.

Sammen med de beregnede forbrug oplyses også den nuværende ejers årsforbrug, for herved at gøre en sammenligning mulig. Forskelle i de 2 forbrug kan i varmemæssig henseende f. eks. skyldes, at der sideløbende med fjernvarme også benyttes en brændeovn, hvilket medfører et mindre fjernvarmeforbrug.

Hvilke ejendomme er omfattet af reglerne for energimærkning?

	Alle enfamiliehuse og ejerlejligheder.
	Stuehuse til landbrug.
	Mindre erhvervsbygninger (under 1500 m2), som f. eks. kontorejendomme, butik og serviceerhverv.
	Mindre udlejningsejendomme (under 1500 m2) med udlejning til bolig, butikker m.v.

NB! Andelslejligheder samt sommerhuse skal ikke energimærkes.